Der findes mange
Gravhøje fra stenalderen og bronzealderen
på Møn.
Den mest berømte
gravhøj er Klekkendehøj, den eneste
dobbeltkamrede jættestue på øen.
Den ligger mellem Tostenæs og Røddinge
på Vestmøn.
Klekkendehøjs gravkamre blev i
1798/99 åbnet på foranledning af
kammerherre de la Calmette, som ejede Marienborg,
en herregård, hvis jorder strakte sig over et
stor område på Vestmøn,
også området, hvor gravhøjen
ligger. Der blev gjort adskillige betydelige fund
af flintdolke og lerkar. De blev nogle år
senere givet til Nationalmuseet, eller som det
dengang hed, Museet for Nordiske oldsager.
I sommeren 2002
blev Klekkendehøjs nordlige kammer
gennemgribende restaureret, og besøgende
behøver ikke længere at medbringe stearinlys.
Der blev nemlig samtidig indlagt elektrisk lys, som
tænder automatisk, når man er
nået et lille stykke ind i gangene.
Til stor
glæde for mange besøgende, specielt
børnefamilier, blev der etableret en
udstilling om mønske gravhøje
på den nærliggende Klekkendegård
i 2000. Desværre lykkedes det ikke for dette
private initiativ at skabe det fornødne
økonomiske grundlag, og Klekkendehøj
Besøgscenter lukkede igen sidste år.
Grønsalen,
også kaldet Grønjægers
Høj, ligger ikke langt fra Fanefjord
kirke. Den er en af Danmarks største
langdysser. Den 100 meter lange dysses tre
gravkamre er omgivet af 145 tætstillede
randsten. Ifølge sagnet er langdyssen et
gravmæle for kong Jæger og hans
fæstemø Fane.
Kong
Asgers Høj vest for Sproge er en af Danmarks
største jættestuer. En 8 m lang gang
fører ind til det 13 m lange gravkammer.
Jordehøj ved Neble har et 10 m langt
og 2,5 m bredt kammer. Den blev restaureret for
nogle år siden.
Sømarkedyssen
lidt øst for Sømarke har et
fritstående, ottekantet kammer med en meget
stor dæksten. Herfra er der en meget flot
udsigt over store dele af Østmøn.