Turistbladet MØN
SEVÆRDIGHEDER PÅ NYORD
For at finde ud af, hvad det ville
svare til i vor tids penge, må vi lave et lille
regnestykke: På det tidspunkt kostede en ko mellem fire
og fem rigsdaler, så købesummen svarer til 400-500
køer. I dag koster en ko mellem 7000 og 8000 kroner,
så omregnet på denne basis betalte
“Nordboerne” omkring kun tre en halv millioner
kroner for deres ø.
De fleste af pengene lånte de
af en købmand fra København, Johannes Noor, og de
blev forrentet med 5%. Noor fik yderligere et stykke jord, hvor
han byggede en kro. I de næste knapt 200 år betalte
“Nordboerne” af på gælden. I 1960
eftergav staten nordboerne resten af dens tilgodehavende.
På det tidspunkt var
øen stadig ikke forbundet til Møn og var derfor
meget isoleret. Det selvstændige lille samfund udviklede
et mangfoldigt folkeliv og rige traditioner. Dæmningen,
som nu forbinder Nyord til Møn, blev først anlagt
i 1968.
Landevejen, som nu fører fra
Møn til landsbyen Nyord går gennem flade
strandenge. Her yngler mange fuglearter, bl.a. yngler,
brushøne, klyde, spidsand, skeand og stor kobbersneppe.
Fra et offentligt tilgængeligt fugletårn (på
højre hånd, ikke langt efter dæmningen) er
der et fantastisk udsigt over de vidtstrakte enge.
Landsbyen Nyord er et typisk
eksempel på, hvordan en dansk landsby så ud i
fællesskabets tid.
Mange af de gårde, der står i
dag, er identiske med Nyords gårde i 1700-tallet. De
største forandringer skete i 1780erne, hvor flere
gårde blev udbygget.
Indtil 1880 blev alt byggeri
opført med lerklinede vægge og bindingsværk.
De fleste tage var af strå, men tang blev lejlighedsvis
anvendt.
I det 20. århundrede blev flere gårde
restaureret og enkelte moderne huse blev opført.
Byen har dog bevaret sin charme.
I gamle dage havde øens
bønder lodsrettigheder, og der var lods-tvang for
Bøgestrømmens skibstrafik. Ikke mindre end 27
lodser var beskæftiget med dette erhverv på den
lille ø. Mens øen var krongods måtte de
aflevere en del af indtjeningen til staten.
| ||||||||||||||||