Halvøen Ulvshale strækker
sig fra det nordlige Møn mod den
sjællandske kyst.
Jordbunden er
meget stenet, fortrinsvis med flintesten, som
strømmen har ført dertil fra
Møns Klint. Mange af stenene er kuglerunde
– såkaldt kugleflint.
I
begyndelsen af det 20. århundrede foregik en
industriel kugleflintgravning i området.
Kugleflinten havde fundet anvendelse til at finmale
cement med og blev eksporteret over det meste af
verden. 5000 år tidligere havde danske
stenaldermennesker også eksporteret flint,
nemlig den de anvendte til at lave
flintøkser af.
Ulvshaleskoven, der dækker omkring
halvdelen af halvøen, ligner ikke andre
skove i det østlige Danmark.
Skovområdet på Ulvshale har gennem
mange år fået lov til at vokse uden
menneskelig indgriben og beskrives som
“naturskov”.
I det 17.
århundrede blev skoven beskrevet som en
gammel egeskov. Ved en optælling i 1696 var
der 2500 store egetræer.
Engområderne såvel nord somsyd
for Ulvshaleskoven tjener som ynglepladser for
trækfugle. Områderne afgræsses af
kreaturer eller får for at skabe de bedste
vilkår for fuglene i yngleperioden 1.
marts – 15. juli, hvor finder man mange typer
vadefugle, ænder og hejrer.
Som svar
på den engelske flådes hærgen i
de danske farvande efter tabet af den nationale
flåde i 1807, etableredes en række
skanseanlæg langs de danske kyster, bl.a. et
på nordvestkysten af Ulvshale. Det gamle
skanseanlæg, med enebær og
egetræer, er et yndet udflugtsmål.
Herfra er der en fin udsigt til Nyord og
Sjælland.
Ulvshale
strand på nordkysten er en bred, hvid
sandstrand med klitter, hvor vandet er forholdsvis
lavt. Stranden anses for at være øens
bedste badestrand. For to år siden blev den
tildelt det blå flag, som kun gives til
strande, der opfylder en række skrappe
miljøkrav.